Morten og Kristoffer er kærester og har været det igennem en del år, da Morten en dag i affekt slår Kristoffer ihjel. Fuld af anger og sorg afsoner han sin straf i håb om, at verden på ny vil åbne sig for ham ved løsladelsen. Men Morten kan ikke slippe det skete. Kan ikke give sig hen til livet. Og selvom han møder en kvinde, bliver gift og får børn, hjemsøges han af sin ugerning og forholdet til Kristoffer.
Hvordan kan man opnå renselse – katarsis – når man har slået sit livs kærlighed ihjel?
"Katarsis" er tredje og selvstændige bind i fortællingen om Morten.