"En lille prins" er anden del af fortællingen om Morten. Trods en stor søskendeflok og egne venner er Morten lidt af en enspænder. Han tilbringer meget tid i købmandsgårdens have for sig selv sammen med sin hund og sin skildpadde. I de år spirer en længsel efter den helt særlige ven frem. Igennem drenge og ungdomsårene søger Morten efter vennen.
Som student forlader Morten i slutningen af 60’erne sin talstærke familie og begynder sine universitetetsstudier i København. Mødet med alt, hvad storbyen har at byde på, forandrer ham.
Nogle år efter oplever Morten mødet med sin barndoms drømmeven. Et møde, som sætter en kæde af begivenheder i skred, som han ikke aner rækkevidden af.